NIWeek 2019 er skudt i gang!

NIWeek 2019 er skudt i gang!

Fire dages konference på højeste niveau inden for test, design og udvikling er netop skudt i gang! Det sker i forbindelse med NIWeek i Austin, hvor GPower i år er repræsenteret med tre mand, hvilket gør os til den partner i Danmark med flest deltagere!

En årlig opdatering og et strategisk overblik

Som NI Alliance Partner og leverandør af NI software og hardware er det afgørende for os at være helt opdateret på de nyeste teknologier inden for blandt andet LabVIEW, instrumentering og testkoncepter, da vi her er blandt de førende eksperter i Skandinavien. Det sker for eksempel, når vi bygger specialiserede måleinstrumenter, signalgeneratorer og controllere til projekter inden for automatisering, simulering og test.  

Derudover er det også afgørende for os at være opdateret i forhold til NI’s strategiske planer og forretningsmæssige perspektiver. Det skyldes blandt andet vores partnerskab og strategiske samarbejde, hvor vi binder NI’s hardware sammen med vores egenudviklet software med det formål at levere Affordable, High-quality Instruments on Time.

Hvad er NIWeek?

NI afholder hvert år NIWeek, som er en konference inden for test, design og udvikling, der blandt andet indeholder mere end 200 tekniske sessions, utallige paneldebatter og strategiske networking-events. NIWeek er desuden ”The place to be”, hvis man ønsker at netværke og diskutere nyeste teknologier med nogle af verdens skarpeste ingeniører og forskere inden for test, måling og styring.

For os er NIWeek desuden den årlige mulighed for at mødes face-to-face med flere af vores kunder, samarbejdspartnere og kontakter hos NI. 

Det er i år 25. gang, at NI afholder NIWeek i Austin, Texas.

Se hele agendaen for NIWeek 2019

Lad os mødes!

Deltager du også i årets NIWeek fra den 20-23. maj 2019? Skriv eller ring til os, så vi kan aftale at mødes.

To Tech Leads er del af et nyt setup hos GPower

To Tech Leads er del af et nyt setup!

I takt med at vi bliver ved med at udvide medarbejderstaben, har vi netop introduceret to nye Tech Leads som en del af et nyt GPower-setup. Læs mere om det nye setup her i blogindlægget.

To Tech Leads med mange års erfaring

Når vi har valgt at introducere to nye Tech Leads i vores udviklingsafdeling, skyldes det blandt andet udvidelsen af medarbejderstaben og forøgelsen af projekter, som kræver endnu mere struktur og endnu større ansvarsfordeling.

Begge Tech Leads har mange års erfaring med LabVIEW og TestStand, som er vores primære værktøjer til at udvikle software-løsninger af høj kvalitet inden for test, måling og styring. De to Tech Leads har derfor også en komplet forståelse af, hvordan man udvikler de bedste og mest optimale løsninger – en forståelse og et indgående kendskab, som gør dem i stand til at tage de rette beslutninger, hvad end det omhandler alt fra systemdesign til kvalitetssikring.

Et par nye titler, men samme mindset

Trods nye titler bliver begge Tech Leads fortsat ved med at udvikle, da det er en klar fordel i forhold til at være hands-on på igangværende projekter.